Flere af dem jeg allerede nu har mødt, møder mig med spørgsmålet om hvad der dog skette, siden man kan stoppe når man er nået så langt.
Der er selvfølgelig flere ting i en sådanne beslutning, og til at starte med skal man nok prøve at sætte sig ind i at det ikke er en "søndags eftermiddags tur" jeg har været på.
Jeg kørte på en cykel der i "loaded" version vejede omkring de 30kg (med mad og vand), og kørte i et noget bakket område i meget lang tid.
Næst skal huskes, at der sydpå ikke er så mange steder at tanke fodder, og vand. Ikke at det somsådan er en begrundelse, men det er med i mængden af skub mod beslutningen.
For det meste kører folk jo på at "belønne" sigselv når man kører ud over grænserne.
Det kan være som, at om 50 km må man spise ens ynglings energibar, eller når der står xxx km på trip tælleren tager jeg en lille pause.
For mig var belønningerne også at vide, at når jeg kommer til frokost tid, så kunne jeg se frem til at være ved en by, så der var milkshakes og go mad. Eller at vide der iaften efter 175km var en by hvor jeg kunne sove i en seng istedet for at fryse i teltet hele natten.
De sidste 2/3 af New Mexico, har meget få muligheder for at disse ting kan være med. Der er ingen steder at finde frokost, overnatte i en seng, tilgengæld ved du at når komme regnen (som den gør ca 1 gang dagligt), så er grusvejene ødelagt i 3-4 timer.
Bla bla bla en masse forskellige undskylninger der alligevel, når alt kommer til alt ikke rigtigt dutter...
Se med her, og se om ham tudeprinsen er en der er færdig eller ej...
Klippet er fra morgnen den sidste dag.
Her er så et klip mere, taget lidt senere på dagen.
Beklager vindsusen men det er bliver ikke bedre pt :)
Nu er i måske lidt bedre med, og at man godt kan blive "træt"...
Jeg vil gå videre med at få klippet lidt i nogle af de klip jeg ellers har fået lavet og komme med lidt mere om turen iløbet af de næste dage/uger
Ses derude...
dog nok ikke helt på cyklen endnu.. den er stadig lidt i skammekrogen herhjemme.
Personligt ville jeg gerne have set flere tårer. Jeg tror du kan være meget godt tilfreds med din præstation, men kan sagtens forstå skuffelsen , minder mig om om et bjerg på næsten 7000m som jeg næsten nåede toppen af.
SvarSlet