søndag den 7. december 2014

Endelig.. i Canada - TDR Part 1

4 gange har jeg siddet her, og ville skrive et indlæg om min tur, og hver gang forsvinder den hen i en masse linier uden at fange hele "eventyret" som jeg syntes jeg sidder tilbage med.

Nu må jeg vidst komme ud over det og skrive lidt fact om turen, og lidt om optakten til den.
Så må vi se om der deri kan findes lidt om "nuj-effekten" ved denne tur.


Afgangen stod som planlagt med Henrik mandag morgen, 4 dage før afgangen i Banff.

Morgenmad osv i lufthavnen, og 3 fly senere stod vi i Calgary, hvor vi blev samlet op af Tony som jeg igennem facebook havde snakket meget om, og som havde lovet at hjælpe med lidt nattely i en dag eller to.

Fordel ved at rejse med tidslinien rundt, Morgenmad to gange !

Den noget lille mand stor også klar, men en bil der bestemt kompenserede for hans størrelse.... og dagene derefter endnu mere.

Utroligt så lille en fyr kan have så stort en hjerte.



Ikke nok med vi indtog hans kælder, med 2 værelser og bad, så havde han lånt sig til en bil så cyklerne kunne være der, havde snakket med den lokale cykelbutik om at vi kom, og måske skulle have hjælp hvis noget var i udu efter flyveturen. Han havde også sørget for at have fri, så han kunne visse os rundt i deres version af "friluftland/spejdersport", hvor vi skulle have bearspray, bangers, myggespray osv..



Og .. om aftnen havde konen købt kæmpe bøffer ind til grillen, og vi hyggede med go vin og snakkede tour divide udstyr, imens vi fik klaret det sidste på cyklerne.
Fantastisk måde at starte vores eventyr.




Dagen derpå (onsdag) kørte han os så til Banff, en køretur på godt 1½ time.
Imens vi sidder der i bilen forklare han så om at vores (min) store frygt for bjørne nu ikke var så alvorlig som vi gjorde det til. Og imens han forklarede om at han jo cyklede i området året rundt og på et år ca. så 1-2 bjørne/grizzlyes, så råber Henrik pludseligt op fra bagsædet.
Og derinde, kun 20 m fra vejen, på en lille parkeringsplads stor en FLOT stor grizzly....




Efter vores kamera havde været på overarbejde med den fine lille ven på parkeringspladsen gik turen videre og nogle km senere stod ham her så og gloede....


Forventningerne til denne tur steg til uanede højder :D

Vel ankommet til vores noget fesne "fællesrum" gik turen mod byen (som snært bare en en lang turist fælde), og man når kun få minnutter ned af gaden før der bliver hilst fra alle sider af gaden fra folk med lige så tåbelige cykler som os-selv. Og ganske vidst er den også en fyr der råber ekstra højt op, og kalder os over... Crazy-Larry, og det navn har han af god grund.
Fantastisk fyr, der i en menneskealder har været Banff's Cykel-myg, en der altid er der vis det har noget med cykler at gøre.



Lidt billeder, og sniksnak, og vi for vristet os løs fra hans klør, og kommer videre. Ud og se på mere grej. Ikke at vi manglede, men man ved jo aldrig. Jeg husker ikke om vi fandt noget vi behøvede, men vi blev ihvertfaldet fattigere.
Dyr by... Meget dyr by.




Torsdagen gik med en tur ned til en bro der skulle være i udu, kun 10km nede af sporet. Allan som vi havde mødt på vores "hotel" kørte med, og massere af andre var allerede ud og teste om cyklerne kørte, og om alt sad som det burde.

Vi fik både set broen, afprøvet en bearbanger (kuglepen der kan affyre et blankt skud), og Tony havde givet os en bearspray der var udløbet, som vi fik fyret af, for at se hvordan og hvorledes.
Den var så meget lidt tillidsvækkende, men der var ikke noget at gøre ved det nu.. afsted afsted...

Sidste aften gik med snik snak med diverse folk, sparke dæk, og blive mere og mere sikker på man manglede noget, havde trænet for lidt, købt den forkerte cykel, alt blev sat i tvivl...


Næst så kom vejrudsigten ud til os. Regn med regn på, og meget lave temperature.
Vi havde lige hoppet rundt i shorts og spillet strandløver uden strand. Og nu var der næsten kø nede i butikkerne for at købe bedre regntøj, eller bare noget andet, da man var blevet usikker om det man havde var godt nok.

Personligt havde jeg det nu egentligt ok. Syntes jeg havde gjort mit forarbejde fint, men det var sjovt at se alle de forskellige cykler og alle de forskellige typer mennesker, der snart skulle afsted.

Lidt billeder af nogle af cyklerne:


















Og her tilsidst er så Crazy Larry's (han kørte ikke med)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar