Lad os starte med slutningen.

Inden jeg nu, (inden for de næste ugers tid), begynder at fortælle om min tur fra nord til syd, er det måske på sin plads og starte med slutningen.

Flere af dem jeg allerede nu har mødt, møder mig med spørgsmålet om hvad der dog skette, siden man kan stoppe når man er nået så langt.

Der er selvfølgelig flere ting i en sådanne beslutning, og til at starte med skal man nok prøve at sætte sig ind i at det ikke er en "søndags eftermiddags tur" jeg har været på.

Jeg kørte på en cykel der i "loaded" version vejede omkring de 30kg (med mad og vand), og kørte i et noget bakket område i meget lang tid.

Næst skal huskes, at der sydpå ikke er så mange steder at tanke fodder, og vand. Ikke at det somsådan er en begrundelse, men det er med i mængden af skub mod beslutningen.
For det meste kører folk jo på at "belønne" sigselv når man kører ud over grænserne.
Det kan være som, at om 50 km må man spise ens ynglings energibar, eller når der står xxx km på trip tælleren tager jeg en lille pause.
For mig var belønningerne også at vide, at når jeg kommer til frokost tid, så kunne jeg se frem til at være ved en by, så der var milkshakes og go mad. Eller at vide der iaften efter 175km  var en by hvor jeg kunne sove i en seng istedet for at fryse i teltet hele natten.

De sidste 2/3 af New Mexico, har meget få muligheder for at disse ting kan være med. Der er ingen steder at finde frokost, overnatte i en seng, tilgengæld ved du at når komme regnen (som den gør ca 1 gang dagligt), så er grusvejene ødelagt i 3-4 timer.

Bla bla bla en masse forskellige undskylninger der alligevel, når alt kommer til alt ikke rigtigt dutter...

Se med her, og se om ham tudeprinsen er en der er færdig eller ej...
Klippet er fra morgnen den sidste dag.

Her er så et klip mere, taget lidt senere på dagen.
Beklager vindsusen men det er bliver ikke bedre pt :)

Nu er i måske lidt bedre med, og at man godt kan blive "træt"...

Jeg vil gå videre med at få klippet lidt i nogle af de klip jeg ellers har fået lavet og komme med lidt mere om turen iløbet af de næste dage/uger

Ses derude...
dog nok ikke helt på cyklen endnu.. den er stadig lidt i skammekrogen herhjemme.

Så stille. ..

Jepsen der er ret stille her for tiden.

Hvis du er en af dem der har fuldt med på min Facebook ville du vide at jeg ikke mere sidder på min cykel.

Det nåede til Ca 3700 km og alle bjergene overstået da kroppen, og ikke mindst hoved, sagde stop.

Hvorfor og så videre skal jeg nok fortælle mere om når jeg lander i dk.

Pt fordriver jeg dog tiden med min familie i en lejet mobilhome,  og ture rundt og ser endnu mere af dette fantastiske land

Lidt billeder fra turen.
Mere  video og billeder kommer også senere

Colorado and almost there

Så er hustuen på igen, nu med en lille hilsen fra Casper. Det er vidst også ved at være på sin plads.

Casper ved at være godt på vej ned igennem Colorado. Vejen har ikke altid været lige let. Han har kørt noget af tiden alene. Og det er jo så her at man lige pludselig har tid til at tænke, og det hele kommer lidt tættere på. Og det der hjemme føles endnu længere væk.

Han har nu gået følgeskab igen og tempoet er sat op. Han er nu lige ved at være der. 3000 km er rundet, og så er der jo kun ca. 1300 km igen.

Hilsen fra Casper

Hey, en lille hilsen fra mig.
Jeg vil meget gerne have lov at takke alle jer der følger med, og hepper på.
Det er ikke alle kommentarer og spørgsmål jeg for svaret på, men alt bliver læst med stor glæde. Mange tak for det.
Status pt. Benene og hoved kører lidt bedre endnu, er kommen ovenpå efter nogle korte dage med lidt meget savn til mine tøser og knægten.
Er kommet godt igang med den noget tunge bjergerdel af Colorado og det er ikke så slemt som profilen ellers så ud.
Tror ikke jeg når mit bud på de 25 dage, pt er målet faktisk bare at komme derned 

Skulle der være nogen der er i tvivl, så er alt heppen og hujen, med til at holde hjulene igang. Så blev troligt ved, det luner :-)

Her hjemme er vi nu pakket og klar. Om lidt står vi klar ved grænsen, og venter med længsel på at se ham komme kørende ned ad vejen. Det bliver fantastisk. Her hjemme er der ihvertfald ingen tvilv, kan kommer helt i mål :-)

Den Bedre halvdel - Del 2

Hejsa

Så blev blev det vidst tid til, at jeg (Casper kone) skulle lave mit indlæg nr. 2

Og hvor skal jeg så begynde. Casper er jo godt igang, padler derudaf og jeg passer hus, kat og børn.
Det lyder måske hårdt for nogen, men det er nu ikke helt så slemt.

Special diæt, er nu en by i Rusland. Madplaner og andre aktiviter skal ikke længere passes ind i et stramt træningsprogram. Casper er igang med at slås med bjørne og nedkæmpe bjerge.

Hele planlægingen det første halvår, var sjovt og spændende at følge med i. Meeen de sidste 14 dage inden Casper skulle afsted. Dem tror jeg godt at vi kunne være foruden. Tror at mange ting var ved at komme meget tæt på, og havde man nu styr på det. Kommer cyklen med hele vejen til Canada, eller når flyselskabet at miste bagagen, så man 2 dage før skulle ud og finde cykle.

Nu sidder vi så herhjemme og følger spændt med. Turen gennem Canada og Montana, var nok her jeg tænkte 2 gange. Skulle jeg overhovedet givet plads til denne vantigtige tur. Grader omkring 0-5 grader, folk som kom på Hospitalet grundet nedkøling. Sne, regn og hagl, ja ikke de mest fremkomlige veje. At Casper tog en hvile dag, for at samle krafter og få varme igen, fik mig nok gjort lidt rolig igen.

Vejen gennem Idaho og nu Wyoming ser ud til at gå stygende. Der er fart på og Casper er tæt på at være halvvejs.
Her hjemme, bliver der nu pakket til den store guld medalje. Alt er næsten ved at være på plads, kan ikke vente til at vi sidder i flyveren, velvidende at nu kommer vi snart til at se ham igen.

Der er nok nogen som sidder og tænke, mon Casper nogensinde får lov til at tage sådan en tur igen. 1 måned er rigtig lang tid. Børnene savner ham nu. At de ikke kan tale med ham hver dag, give ham et kram. Hvis de så bare kunne stå på sidelinien og råbe " KOM SÅ FAR, DU KAN GODT", ville det måske også være nemmere. Men jo, han ville nok få lov igen, bare det er et sted hvor vi har lyst til at rejse hen og samle ham op. Der skal jo også være en gulerod til os, som bare er her hjemme og venter.

Så Casper, gi´ den gas, vi står i Antelope wells og venter med en kold øl og ca. 14 dage :-)

Wedding crashers...

Casper er nu igennem første tredjedel af Tour Divide og nærmer sig de magiske 1000 miles. Fra at have kørt igennem snedækkede bjergpas, er temperaturerne mere medgørlige og der er flere timer der kan køres i korte ærmer og korte rør. I Grashopper Valley var der massiv regn og flere Tour Divide kørere fik mulighed for at overnatte i forbindelse med en bryllupsfest. De 125 gæster tog godt imod rytterne (som de troede var rockstjerner). Der var ryttere som takkede nej til tilbuddet og fortsatte på sporet. Gæt selv hvad Casper valgte.

Dagens efter med fuld tank gik turen videre sydpå. Casper er nu på vej ind i Wyoming og kører derfra sydpå mod Colorado. Lige pt følges han med en fyr der hedder Alan. Af de lidt sjovere fortællinger derovre fra. En fyr fra England var løbet tør for batterier på sin Spot, der tracker hans kørsel. Det havde fået hans mor til at gå i panik og ringe til dem der organiserer løbet, fordi hun var bekymret for hvad der dog kunne være sket. I første by hvor de får kontakt med fyren, svarer han "She shouldnt be watching blue dots on the screen. She should be watching the bloody World Cup". Med Englands præstationer til dette VM får hun masser af tid til at følge knægten.

Nu med nummerplade...

Shut up legs...

Casper ruller igen og vejret er blevet bedre. Lige pt. følges han atter med Henrik og for hver kilometer de kører bliver både vejret og sporet bedre. Lidt stemningsfotos fra den fantastiske tur. Enjoy…

Tilbage på sporet

Woohooo…. Casper er atter i sadlen og har fundet diamanterne frem i stængerne. Han ruller sydpå i bedre humør. Han er set i højt humør i Ovando og er nu tæt Lincoln. Derfra er der ikke langt til Helena (en by ikke en fremmed kvinde), hvor der meldes om 16 grader og tørvejr.

Ellers er der stadigt stort mandefald i løbet. Alex Harris der i starten førte løbet og som efter at Jefe Branham overtog føringen holdt en solid andenplads, er udgået med seriøse "kankles". Overbelastede ankler efter de lange vandringer op og ned af mudrede bjergveje stoppede det eventyr. Caspers restitutionsdag var en fantastisk fornuftig og gavnlig beslutning. Nu håber vi der kommer varme, tørre sukkerspor og dage med uendeligt flow. Han fortjener det.

Yes sir. Go Casper.

Hey, Er der noget bagpå min jakke?