torsdag den 26. juni 2014

Den Bedre halvdel - Del 2

Hejsa

Så blev blev det vidst tid til, at jeg (Casper kone) skulle lave mit indlæg nr. 2

Og hvor skal jeg så begynde. Casper er jo godt igang, padler derudaf og jeg passer hus, kat og børn.
Det lyder måske hårdt for nogen, men det er nu ikke helt så slemt.

Special diæt, er nu en by i Rusland. Madplaner og andre aktiviter skal ikke længere passes ind i et stramt træningsprogram. Casper er igang med at slås med bjørne og nedkæmpe bjerge.


Hele planlægingen det første halvår, var sjovt og spændende at følge med i. Meeen de sidste 14 dage inden Casper skulle afsted. Dem tror jeg godt at vi kunne være foruden. Tror at mange ting var ved at komme meget tæt på, og havde man nu styr på det. Kommer cyklen med hele vejen til Canada, eller når flyselskabet at miste bagagen, så man 2 dage før skulle ud og finde cykle.

Nu sidder vi så herhjemme og følger spændt med. Turen gennem Canada og Montana, var nok her jeg tænkte 2 gange. Skulle jeg overhovedet givet plads til denne vantigtige tur. Grader omkring 0-5 grader, folk som kom på Hospitalet grundet nedkøling. Sne, regn og hagl, ja ikke de mest fremkomlige veje. At Casper tog en hvile dag, for at samle krafter og få varme igen, fik mig nok gjort lidt rolig igen.


Vejen gennem Idaho og nu Wyoming ser ud til at gå stygende. Der er fart på og Casper er tæt på at være halvvejs.
Her hjemme, bliver der nu pakket til den store guld medalje. Alt er næsten ved at være på plads, kan ikke vente til at vi sidder i flyveren, velvidende at nu kommer vi snart til at se ham igen.


Der er nok nogen som sidder og tænke, mon Casper nogensinde får lov til at tage sådan en tur igen. 1 måned er rigtig lang tid. Børnene savner ham nu. At de ikke kan tale med ham hver dag, give ham et kram. Hvis de så bare kunne stå på sidelinien og råbe " KOM SÅ FAR, DU KAN GODT", ville det måske også være nemmere. Men jo, han ville nok få lov igen, bare det er et sted hvor vi har lyst til at rejse hen og samle ham op. Der skal jo også være en gulerod til os, som bare er her hjemme og venter.

Så Casper, gi´ den gas, vi står i Antelope wells og venter med en kold øl og ca. 14 dage :-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar