Øhavet på 3-4 dage..

Efter min tur i Italien, var det tanken jeg ville have kørt Coast 2 Coast Sweden, fra Kalmar til Varberg.
Og længe var planen også klar, Peter Krog havde sågar fået lov at snige sig med, trods en lille ny beb's derhjemme.
men dagen før besluttede vi at skifte retning, da sverige lovede regn, og fyn/jylland så mere oplagt ud med sol og lidt småvind.

Så Torsdag kom Peter forbi i Værløse og hentede mig og turen gik derfra til Svendborg.

Grundet lidt arbejds stress med at lave Femina kvindeløb rundt omkring i landet de forgående 2-3 uger, var det ikke meget tanke jeg havde nået at ligge for turens rute og pakning.
Selve pakningen var ikke halvt færdig, da Peter sendte en SMS med info om at han nu var på vej fra kbh mod mig... mere stress :D

Men trods alt, så lykkes det at få næsten alt hvad jeg havde behov for med mig i tasken.
Og efter lidt fedte fedte i Svendborg var vi faktisk rimeligt klar.
Jeg havde nået en tur på gpseis.com og downloaded alt hvad jeg kunne finde af længere spor i den sydlige del af fyn, og fået smidt over på min rejse fælle, min Garmin oregon 30, GPS.
Tænkte at der måtte være et eller andet vi kunne bruge.

Der er altid en del forskel på mit setup, alt ud efter om det er noget "race" eller en hyggetur med en af drengene. Og når nu det hele i dette tilfælde var langt op til et par gode dage i sadlen med go sol, og portvin, så ved man det nok skal gå trods alt.
I racemode er der jo justeret helt ind, så man ikke slæber rundt på alt for meget "ligegyldigt" Det være sig, muligheden for at varme vand, hængekøjen, ekstra tøj osv.

Trodst det, havde jeg super meget plads på cyklen, så efter vores mega shoppetur i Fakta, var vi klar.. og turen gik for første aften mod Tåsinge, og den nord østlige side, også kaldet "hegnet".
Til vores store overraskelse bestod "shelter pladsen" af nogle nyere sheltere, vi senere fandt ud af, var bygget af nogle fyre fra Hulebyg.dk. Helt fantastiske små huler/sheltere.
Kunne lukkes helt til, men også åbnes fra forskellige sider, samt at der var boret huler hist og pist med pleziglas i, så der kom en masse lys ind.


Efter en fin aften og en god nats søvn, blev vi enige om at fortsætte på øhavsstien mod den sydlige spids af langeland. Jeg havde aldrig været dernede, og efter lidt kikken rundt så vi også muligheden for at besøge Langelands fortet.





Et lille spor ud over noget af det smukkeste danmark, gav os en superdag, med frokost pause ved en lille havne-grill. til året største omgang Pølsemix... Umiddelbart tror jeg der går lidt tid før Pølsemix er på menuen igen.
Vi forsømte også cyklerne i godt 1½ times tid ved Langelands fortet, og hvis man er lidt koldkrigs interesseret, er det klart et besøg værd.

Vores næste mål blev lidt efter kik på kortet, klart, og en tur tilbage til svendborg stod klar, da det var derfra vi havde mulighed for at komme ud til Ærø.

1½ times sejlads og 500kr fattigere stod vi på ærø, og med et mål på modsatte side af øen, til en shelterplads, man efter sigende ikke kunne cykle til, men kun gå, eller sejle til.
Vi skulle nok vise dem hvad man kunne cykle til og ikke.
lidt roden rundt for at være sikker på hvor vi kom tættest på stedet (Shelter app'en er ikke altid så præsic) tog vi chancen og væltede ned over en nyslået mark og helt ud til kysten.
Og lige hvor vi håbede shelteren skulle være... stod to fine små hytter, igen et sted Hulebyg.dk havde været før os. Herligt.
Den ene shelter var dog optaget, af en familie fra amager, men det var nu hyggeligt nok, og de havde allerede gang i et bål vi så kunne benytte.


Et glas portvin og lidt skinkesøm senere var der superflot solnedgang, og trætte ben...

Turen rundt om Ærø næste dag bød på endnu pænnere stykker af danmark end Langeland kunne.
En pilsner i havnen ved Marstal og en flot sti ud over øst siden af Ærø var fantastisk, og ved ankomst til Søby var der tid til en kæmpe IS inden færgen gik mod Faaborg.

Lidt shopping i Faaborg gjorde vores tur mod Svanninge bakker/bjerge lidt tungere, men med portvin og endnu flere pølser i tasken, var vi klar på et par timer i flotte omgivelser.
Lidt før kl 8 fandt vi frem til en teltplads nær vandet mellem Faaborg og Svendborg, i en perfekt afstand, til bare at skulle pake sammen og rulle 40-50 min for at komme til bilen dagen efter.

Vores aften stod som de foregående aftener på hygge, men denne gang i hængekøje, og jeg fik testet min ny erhvervelse af en 1½x2½ m tarp.
Og det må siges at passe perfekt over en køje, med en ekstra snor mellem mine træ-ankere.
Helt sikkert et setup der skal bruges igen.

Og til Peter.. måske et underlag uden hul i.. Som ellers var grunden til vi tog køjerne frem.. men ingen isolering, trods det var en rimelig varm nat, fik dog kulden op igennem soveposen.

Vi sluttede søndag med en tur i bilen hjemover, til en søndag på sofaen.

Tak for  turen Peter.. og til alle andre kan siges at det ikke bliver min sidste gang i det sydfynske...
Tror den næste længere tur bliver noget Ærø rundt på fatbiken, helt nede i kanten.

Italy Divide... Smile and wave !!!

Italy divide har stået for skud, og her et par uger efter, er det sjovt at tænke tilbage på.
Både de oplevelser og stridigheder man måtte igennem, med føret og sig selv, men mest med den forskel hvorved jeg tog afsted til Rom, og hvordan jeg skiftede indstilling til det hele, på selve dagen.

Hvordan og hvorledes, kræver jo selvfølgelig at jeg først forklare min første tilgang for ikke bare dette løb, men også de andre jeg har deltaget i.

Det skal vi nok komme til, men først vil jeg da lidt meget kort fortælle om min tur igennem Italien.
Ikke som en, så skete dette, og så kørte jeg til højre osv.. det bliver alligevel for kedeligt og langt, men lidt data og stemning for de 5 forskellige dage jeg havde.

Hele turen endte op med at være på lidt over 800km, som jeg kørte på 4dage og 13 timer, med ankomst fra Rom til Torbole kl ca. 23.11 Onsdag aften. Højde mæssigt blev det til 14.000hm som er lidt mindre end forventet da den sidste stigning blev lukket grundet lavine fare.
Min første dag, startede ganske roligt, og de første 50km foregik i mit eget tempo, hvor jeg kunne se på mens diverse italienere lå og kørte rulleskift og kørte forkert konstant. Det lykkes faktisk hele feltet at kører forkert allerede efter 5-6 km, hvorved jeg faktisk for en kort bemærkning var snært den forreste :D

Efter en længere stigning, og en tissepause, blev jeg hentet af en fyr med navnet Patrick, som viste sig at være ny med Bikepacking, men en ivrig eventyre, med mange forskellige og anderledes ture i bagagen. Han var ganske underholdene at tilbringe de næste mange timer sammen, specielt grundet hans lidt spøjse tilgang til turen.
Han var afsted på en crosser, han havde købt nogle uger før, uden sovepose, med en GPS han ikke kunne oplade, ingen ekstra tøj, osv osv. Liiiidt våget men med rette indstilling kan man jo mere end man tror.

Da vi sent om natten (efter 210km 3600hm, kl 4 om natten) fandt en garage at sove i, telt havde han heller ikke, fik han kun et par timers søvn inden han vågende godt frosen og måtte fortsætte for at få varmen. Rygtet fortæller at han senere købte en sovepose :D
Personligt sov jeg videre nogle timer og kom afsted tidligt på formiddagen, til en af de hårdeste dage på cyklen jeg har oplevet.

Selve dagen husker jeg faktisk skidt lige nu, ud over at det var koldt og regnfuldt. Mit håb hjemmefra med at kører 130-150km hver dag, var ved at blive en realitet.. kun hjulpet af at jeg havde lidt ekstra i banken fra dagen før. Og et sluttal for dagen på 95km 2500hm var noget skuffende, men det skulle senere bare blive en lærestreg i at der er hårde dage, og lette dage.. og ialt skal vi nok nå frem.
2. dagen havde dog været temmelig hård på gearet grundet mudder som ingen ønsker at være udsat for. Klæbrigt og tungt, lidt som det ler vi legede med i formning dengang i folkeskolen. At det så samtidigt var ufattelig kuperet, gjorde at man oftes blev fanget med snithastigheder omkring kravletempo. Et enkelt sted havde jeg en så stejl stigning, sammen med det nok så herlige mudder, at jeg brugte snært 45 min på at forseere 200m. Det var noget hårdt at stå på toppen og kikke tilbage på et så lille stykke og vide hvor langt tid det havde taget.

Ved ankomst til næste by/cafe, har jeg set så sløj ud at da jeg satte mig for at sunde mig inden jeg gik ind for at bestille mig en kop kaffe, var der en fyr fra et andet selskab der resolut rejste sig og kom over til mig, for at hører hvordan jeg havde det, og lidt efter kom han ud men en kop kaffe... Trailmagic in its best form...
3. dagen vidste jeg stod på et mere fladt stykke inden jeg ville nå til Firenze. Og jo længere jeg kunne nå forbi Firenze, jo nemmere ville dagen med bjergene mellem Firenze og Bologne blive.
Efter at være blevet smidt ud af Siena's berømte plads, tror nogle andre bikepackere har kørt lidt svinsk, for damen der ankom i police-uniform var der ikke meget humor i. Og jeg stod jo blot og sundede mig og nød solen (der endelige var kommet frem) men nænæ.. ingen cykler på pladsen... afsted afsted..

Selve dagen sluttede efter ca 145km  3500hm efter at være kørt igennem Firenze i høj fart og fået spist det første af "bjerg-etaperne". Og egentligt kun grundet at jeg ikke kunne styre cyklen ned af bjerget, så jeg måtte crashe lige ved siden af sporet, hvor jeg syntes så fint ud. Det viste sig så at være mere skævt end jeg troede, så jeg rullede hele tiden ud fra dækket af min tarp. Den var så også sat så lavt som muligt for at jeg ikke frøs i vinden, hvilket så gjorde at da det begyndte at regne midt på natten, tyngede regnen tarpen ned så den rørte min sovepose, hvilket i sidste ende gjorde jeg begyndte at blive våd. Og da det regnede temmelig voldsomt, og jeg frøs, og der ingenting var jeg ellers kunne binde min tarp til, måtte jeg i ca 30min ligge og bare holde min tarp væk fra migselv og min sovepose.. med begge arme oppe af posen, så jeg også blev kold. Efter lidt fitlen rundt fik jeg dog lagt min cykel ind under tarpen så den kunne holde den lidt.. og jeg lagde mig så flad jeg kunne under cykel og væk fra tarpen... ikke de bedste timers søvn jeg vågnede efter. Regnen stoppe dog heldigvis sidst på natten, og da Jeff kørte forbi mig på sporet fik jeg gang i kroppen og kom afsted igen, kun for at finde en åben lade 60m længere nede af sporet, med dejlig læ, og endag lidt hø jeg kunne have varmet mig i... Fedt.
Dage 4 (104km 2750hm) ville gerne bevise at min dag 2 slet ikke var så slem enddag. Og da ruteudvalget havde tænkt at det ville være fedt at følge en vandre rute fra Firenze til Bologne, stod den på en hel masse Hike-A-Bike. Men med tanken i hoved om at når disse "bakker" var slut, var der kun stigningen ved Gardasøen tilbage, gik det meget lettere, trods de hårde timer. Jeg ankom også sent til Bologne med to styk meget ødelagte fødder, så lidt luxuz med et hotelværelse var meget tiltrængt. Det gjorde dog at jeg sluttede lidt tidligt på dagen og jeg frygtede at det sidste stykke ikke kunne klares på en  dag, da stigningen tilsidst var af den hårde slags.
Lidt inden jeg lagde mig til at sove fik jeg dog infoen om at sidste stigning var lukket, så jeg vidste det bare stod på en masse flade kilometer før mål linien var i sigte.
Den sidste dag, blev også til en ren sprint, hvor der konstant blev regnet snithastigheder ud, og håb om hvornår man måske kunne være fremme. Hvor mon man var til aftensmad osv.
Selve turen var hovedsagligt på toppen af et dige der løb langs med en flod, og med kraft sidevind var det til at klare. 250km senere ankom jeg til Torbole, og heldigvis med en bartender på nærmeste bar der havde hørt om løbet, så den første var på hans regning :)

Men overall om løbet skal det dog siges.
Ruten var lavet meget sjusket, flere steder kunne man se den var tracket i en bil, den modsatte vej, så vi skulle kører mod ensretningen flere steder, rundkørsler der blev kørt modsat osv.
Flere steder kunne man også se trackeren i sin tid have kørt forkert, så man havde et lille track ned af en lille vej 100m, og så tilbage og ned af den næste istedet.
Mange steder kørte vi over 100% private områder, hvor det var tydeligt vi ikke burde være, samt 2-3 steder hvor der var lukket grundet vejarbejde eller andet.
Sidste stykke var lavet over googlemaps eller andet lignende, da man pludseligt blev ledt ud på en nysået mark eller via en gammel å. Det er blandt andet et af de to steder hvor jeg ikke fulgte ruten.
Det er selvfølgeligt mærkeligt at man kan være irriteret over små fejl osv på en rute, men med tanke om reglen om at ruten altid følges, er det svært når dem der skal fortælle folk om reglerne, informere om at man da baaaare lige kunne kikke sig omkring.
næst så snakker vi også om et løb jeg faktisk har betalt for at deltage i (normalt er bikepacking løb gratis, og uden en egentlig ledelse) så man må jo forvente pengene burde hæve niveauet lidt.

Dog skal det hele vendes lidt på hoved. Folk i Italien er nye med hensyn til bikepacking, og de "uskrevende" regler der hertil følger. Og derfor skal man selvfølgelig bare følge vores nye motto "smile and wave" og være lidt ligeglad med det hele... det er vidst også den italienske stil.

Her et par uger efter sidder jeg og syntes det var en super tur, men meget af det ligger nok også i de omstændigheder jeg havde før og efter løbet.
At have to dage hvor man kan lege turist i Rom, med en god ven, samt at slutte hele herligheden med en tur op langs Garda søen, og en Bikefestival i 2-3 dage, det må siges at være mindeværdigt.

Jeg lovede jer i starten, en slutning på overskriften, om alt det her Race mode, og min indstilling til min deltagelse i dette og fremtidige løb.
Det skal nok komme, men jeg tror vi tager den i en anden omgang, og så kunne i til gengæld Få lov at læse dette nu :) jeg arbejder videre med et nyt indlæg.

Her slut-ligt, en masse billeder fra turen. Og spørg endelig løs, hvis der er noget der trænger sig på.

https://www.strava.com/activities/575992930
https://www.strava.com/activities/575992884
https://www.strava.com/activities/575992961
https://www.strava.com/activities/575992894
https://www.strava.com/activities/575990558