tirsdag den 24. oktober 2017

og så var der også liiiiige....

Så kom vi omkring Arizona, og hvad der skete der. (ellers se her)

Men hvad så.. hvad er nyt under solen ?

Jeg har holdt meget fast i min egen aftale om at tage på et mini-eventyr hver måned.
Det har bragt mig hist og pist det sidste års tid, på både Fatbike, CX, singelspeed, i både skov, på stranden, og ude på de åbne grus stykker.
Peter er jo min faste Bikepacking ven der tager med mig når jeg skriver, og vi er da også kun lige kommet hjem fra en enkelt overnatnings tur i Onsdags... Herligt.




Hele ideen med turene er jo både at få noget frisk luft, og komme ud og røre stængerne. Men bare det at man næsten hele tiden kan se frem til en lille tur, samt at klargøre til en tur er fedt. Der er hele tiden småjustering, såsom vores pande, kogkar, brug af tarp osv.
Når man så skal på noget lidt større, har man helt styr på hvor hvad er på cyklen. Man har simpelthen prøvet at pakke ind og ud så ofte at alt har sin rette plads.

Og hvad har der så været af større ting siden Arizona.

Som flere nok ved af, gik første version af Denmark Across af stablen iår. En tur rundt i landet fra Dragør, ned syd til Gedser, Vest over Sydfyn og Als til Flensborg, videre til Vejers Strand og slutteligt op til Skagen. Ca 1200km blandet rute, med asfalt, grus, kolort, og strand.
Jeg har i løbet af året brugt rigtig meget tid på ruten, og op til blev der hele tiden rettet til, så folk fik en god oplevelse.
Personligt syntes jeg det var rigtigt fin af en first edition. Flere gange stod man og tænkte "hold nu kæft det her er lort", og så 5 min senere var man videre.
Næste års version er da også blevet annonceret, og jeg er allerede igang med at rette på ruten, da vi havde enkelte steder jeg ikke var klar over var nono for cykler.
Men det bliver sjovt at se hvor mange deltagere der kunne finde på at tage med næste år. Tilmelding starter lidt inde i det nye år, men bliver denne gang noget anerledes, mere om det til den tid.
Eventuelt smut over på denmarkacross.blogspot.dk og kik med.




Ellers er der vel lidt og fortælle om hvor tydeligt det er blevet at flere og flere har fundet det sjove/spændende ved bikepacking. Igennem butikken har der været flere og flere forbi og søge vejledning, hvilket jeg elsker at være behjælpelig med. (søger du selv hjælp skal du være velkommen til at skrive til mig)
Samtidigt er konceptet Bikepacking også blevet bredere, og jeg ser flere og flere mixe touring og BPing, på en helt fantastisk måde.


På det rent personlige plan, er jeg så også blevet opsagt på min arbejdsplads i Ordrup, grundet besparelser. Det er jo hvad det er, men da jeg har været med til at starte butikken op, og selv følger jeg er en af grundene til butikken har det omdømme som den har, skær det jo lidt i hjertet at skulle slutte mine dage derude.
Men hverdagen går videre, og jeg er sikker på jeg nok skal finde en anden måde, eller vej at få lov at dyrke cykling og bikepacking lidt proff, via en butik eller andet. tiden må vise hvad der sker...

søndag den 22. oktober 2017

Tiden går, klokken slår.. Arizona kort fortalt

Mange dage er gået siden sidst, og der er Mange ting, jeg skylder migselv at få tilføjet til min lille blog her.

Nogle af tingene er jo, HVAD HELVED SKETE DER I ARIZONA ???? og andre ting er mere simple...

Lad os starte med Arizona. Så tager vi et indlæg imorgen om alle de små ting der ellers er sket.

Som cykelrytter er der altid 1000 undskylninger, og specielt ude i ingenting på en tung cykel, kan m,an komme på RIGTIG mange undskyldninger.
Men her er jeg faktisk blank. Jeg har nogle årsager til at mine forudsætninger var dårlige, men mere end det er der nok ikke at sige.
 Månederne op til turen nåede jeg 2 sygdomsforløb som i Januar og febuar gjorde det svært at få den mængde træning under vesten som er nødvendig.
Og måneden før afgang stod den på udvidelse af min arbejds plads, så alle overskydende timer blev brugt på at hamre og save i Ordrup. Faktisk nåede jeg på feb-marts at samle over 120 timers overarbejde sammen.

Så da jeg satte mig i flyveren var det bestemt med en lunken fornemmelse, og tanke om at vi må tage den med ro, og tage det dag for dag.

Efter nogle gode dage med min datter (som var 1 år i USA, og boede i Mesa, PHX) lejede jeg en bil og kørte til Tucson hvor jeg mødte op med Alan (jeps, ham fra Tour divide) og hans far kørte os de sidste 100 km ned til startstedet.
Grunden at løbet er delt op i 2 distancer, er der også 2 startsteder, og dem der "kun" cykler 300 miles versionen starter 15 miles før dem på 750 miles versionen (som starter helt op af grænsen)

Jeg havde fløjet derover med den anden dansker Jakob Carlsen, som jeg så igen mødtes op med nede ved grænsen aftnen før start.
Det er altid super spændende at stå der dagen før til en tur, og snakke med de forskellige deltagere. Hvem der havde trænet hvordan, hvorledes man var kommet hertil.. hvem der havde set den største scorpion osv osv :D Det er altid et tidspunkt hvor dem der har tvivl om noget, bliver helt hyldet ud af den .
Men efter at have hoppet over hegnet til Mexico og tisset, hoppede folk i poserne, og kunne så ængsteligt lægge og vente på det blev morgen og vi kunne komme igang.

Da Alan havde valgt at tage 300 versionen, og tanken var vi ville cykle lidt sammen, havde jeg som udgangspunkt 15 miles der skulle indhentes før vi var samlet. Da jeg jo havde luret at min form var skidt var tanken at det nok først ville ske ved først by.
Og kloken tidligt gik starten så, og allerede efter 500m vidst jeg udemærket at det her, det ville blive en slemmer en.
Trods vi mest kørte grus de første 15 mil, så var jeg to gange af cyklen for at trække op. Heldigvis er jeg så en del bedre en flere til at se på min GPS, så jeg valgte så flere steder at køre korrekte vej istedet for at gøre som andre og bestige de forkerte bakker først. (Ikk os Jakob :D)

Ca. 2 timer inde i turen var vi godt igang med det berygtede Arizona trail, og de små stier blev mindre, og stigningerne mere udmattende.
Ikke stigninger der ikke kunne køres, men små kraft-krævende stigninger, hvor man liiiige skal have pulsen op, og hvor cyklen hele tiden skulle manøveres rigtigt rundt om de skarpe sten som stierne var dænget ind i. Det blev også hurtigt et tema. At her skulle man focusere mere på sporvalg end mange andre steder jeg har kørt.
Efter at have passeret de første 3-4 deltagere der sad med store flænger i dækkende, kunne man kun slå korsets tegn og håbe man var mere heldig end dem.

Video fra turen:
https://www.facebook.com/casper.ort/videos/10155329691770572/

Sidst på eftermiddagen indhentede jeg Alan, som havde ventet på en af de første spisesteder vi ramte.
Lidt snik snak og han forsvandt ud i aftnen, og en lille time senere var jeg afsted.
Trods at have kørt noget af det hårdeste singeltrack tidligere på dagen, havde jeg en fest på cyklen på vej mod camp 1. Solen gik ned og aftnerne ude i Arizonas ørken er helt fantastiske. Lyset, farverne og temperaturen var vidunderlige, som jo ikke blev mindre godt af noget af det mest flydende singeltrack ned af en dal i 5-10 km's tid..

Den første nat overnattede vi på en gammel handelssted, hvor der var mulighed for at komme indendøre. Perfekt, så var det ikke nødvendigt at slå den helt store lejr op, og ergo mere tid til at slappe af.

Anden dagen blev en af de varme, samt en vandpost som vi overså. Vand er selvklart en vigtig ting, og specielt her i den tørre ørken. Så de få muligheder der er for vand skal udnyttes til det yderste. Og da det var en lummer dag løb Alan tør et par timer før vi ankom til nærmeste vandpost. Jeg er ikke selv så afhængig af vand så jeg klare den lidt bedre og havde mulighed for at følge sporet hele vejen ind til Tucson, men Alan mente ikke han var i en tilstand hvor det var muligt, så han blev lidt tilbage ved vandposten og kørte så af letteste vej til Tuscon og trak sig fra løbet der.


Næste dag stod den for mig på den berygtede Remington rd, som på en søndag morgen kan være forfærdelig at køre opaf. Det er en rimelig stejl asfalt vej, der går over i grus lidt opaf, og som er eneste vej til en del forskellige trails som Amerikanerne ynder at bruge en del. Ergo en del biler der overhalder med dertilfølgende støvsky.
Det gik dog rimeligt for mig, og jeg mødte kun 3-4 biler på de 20 km jeg tilbgragte på vejen deropaf.
Derfra gik det ud på en supersløj ATV/4x4 vej, som var helt ødelagt af regnvand. Her måtte jeg konstant af cyklen for at trække op af små 1-2m trin på vejen.
Ca. 3-4 timer senere kom jeg ud af området og havde stort set kun en enkelt stigning op af Mount Lemmon til Summerhaven, hvorfra det gik ud af små stier af  Oracle Ridge.
Stigningen opaf mtn Lemmon var ca 30 km lang og gik op til 8000 feet fra tucson's ca 3000 feet, så en stigning på ca. 1500hm. Hovedsagligt forgår det på Asfalt, så jeg havde en forhåbning på det ville blive en rolig stigning i lavt gear hvor jeg kunne komme til hægterne efter stort set at have gået det meste af dagens spor.
Det skulle så vise sig at al kraft var opbrugt i lille Casper, og min jagt på at nå op inden den eneste butik på toppen lukkede kl 17 ville være umulig. Jeg startede kl 14, så det burde have være muligt, men da jeg ingen kræfter havde til at træde blev det meste gået. Og 30km er langt at gå opaf, og er ikke noget man kan nå på 3 timer.
 

kl ca 19 kommer der en bil imod mig, og en ihærdig person bag rattet vinker vildt til mig. Jeg er en flink mand så jeg vinker igen, men er lidt usikker på hvorfor vi vinker til hinanden.
Han vender dog bilen og parkere i siden af vejen lidt fremme for mig.
"Om jeg dog var med i AZTR", hvilket jeg jo måtte erkende jeg var, trods det langsomme tempo.
Han var så ejeren af butikken op på toppen, og han var helt klar over hvor vigtig han var for dem der var på ruten.
Han skulle lige ned til byen, men når jeg nåede frem skulle jeg blot gå om bagved og banke på, så skulle de nok åbne og varme noget mad til mig.
NUJ det gav ro i sindet. Jeg havde flere gange gået med frygten for at skulle hele vejen ned af Oracle ridge uden mad, og kun cyklene/gående på vand og de få slik-bare jeg havde tilbage.
Klokken rundede også 22 før jeg kunne slå bankeslag på deres dør, og jeg brugte nær 45 min på at forsyne mig med diverse cacaodrikke, sodavand, slikbare og diverse kiks og andet halvspiseligt.
Dertil varmede de to dåser suppe til mig, og fandt noget brød dertil... Summer-haven var pludseligt det helt rette navn til byen.
En lille back-track og ude på Oracle Ridge fandt jeg et sted at sove kun lidt nede af ruten.

Næste dag stod den på en ornli syg omgang HAB igen. Oprindeligt var min ide at klare Oracle Ridge i mørket i ly af nattens kølige temperatur. Men dagen før kom jeg kun 300m ned af den og opdaget at det var alt for risikabelt at gøre i mørket. Stien var smal og al bevoksningen gjorde det ikke lettere. Samtidigt var ruten op og ned af større sten, og med en "skrændt" på begge sider af mig syntes jeg det var uforsvarligt at fortsætte før solen var oppe igen.
Nattens temperatur var også kommet godt nedaf, og jeg vågnede med frost på min bivuak, men til en FANTASTIK udsigt.
Fra min lille lejr burde dagen have stået på et par timers cykling/vandring ned til Oracle, og så videre via Gila river mod slutningen af ATZ300.
Men jeg nåede ikke langt ned af bjerg siden mod Oracle før jeg havde min første punktering. En ca 2 cm flænge i mit baghjul gav mig en pause på ca 30 min. Imens kom solen endnu højere op på himlen, og den vanlige temperatur omkring de 30 kom nærmere og nærmere.
Mig op på cyklen igen, netop overhalet af en vandre, kom jeg afsted. og kun lige forbi den selvsamme vandre, og så en ny punktering.

Faktisk ende det med at tage mig 3 timer ialt at komme foran denne vandre. En kombi af en masse Vandring og løft/bære/slæbe/sparke cyklen med mig gjorde at jeg kunne se i kortene at jeg ikke havde krafterne til at træde cyklen op af de små stigninger der konstant var på sporet. Det gjorde så at jeg skulle af og vandre 3-5 m af gangen, og så op igen og starte, for at gøre det hele igen 50 m senere.
Noget der suger ikke tilstædeværende krafter fra mig, samt at det tager en pokkers masse tid.
Tid der så gør jeg skal bruge mere vand og mad på cyklen hvilket gør mig endnu langsommere...

Jeps.. så I den.. der var undskylningen vi startede hele historien med at søge.
På de to sidste dage, gik jeg ca 50km sammenlagt..

Da jeg ankom til Oracle hoppe jeg ind i den eneste alm butik der var, købte en t-shirt, en deo og et par shorts.. fandt et toilet, og tog en hoved-rengøring, næst fandt jeg nærmeste hoved vej og satte tomlen op.. 5 min senere sad jeg i en stor Pickup truck med Mike og Jane og drak øl !

Jeg havde en fantastisk tur, jeg vidste fra starten at det var en svær en, og den manglende træning hjalp mig ikke.
Om jeg fortrod at tage afsted, bestemt ikke.
Om jeg skal dertil igen. Nej..
Ruten er fantastisk flot, men der er meget smal og kræver høj konsentration. 1 sek på at kikke på gps sporet på gpsen og du er ved at køre ind i en kaktus eller flænse dækkene på en sten.
Der er simpelthen ikke samme mulighed som andre steder til at nyde omgivelserne, som jeg eksempelvis kunne på tour divide.

Derfra kom jeg tilbage til Phx, og havde nogle fede dage med familien, samt at jeg 5 dage senere lejede en bil og kørte op og hentede Jakob da han nåede Utah's grænse.
Næst kørte vi via Zion til Vegas og havde et par dage med afslapning og pilsner ved poolen.

Her er et link til en del af billederne fra turen:


































søndag den 29. januar 2017

Pakkeliste, på video

Jeg har her idag, haft en lille Facebook live ting. Om det er sårn specielt fedt for folk at sidde og glo på er jeg lidt usikker på, men det er nu meget sjov at lave. og det er jo ofte grund nok til at gøre noget.

Efterfølgende har jeg lagt det meste af min pakliste med.. enjoy.



Og her er cyklen pakket sammen og klar.. med massere af plads i både ramme bag og toptaske til mad/slik og vand

hahahaha-.. nej det er ikke en video :D




Cykel:
  • Surly Krampus 
  • Travers Fork
  • Nextie 50mm carbon rims Tubeless 
  • Eagle group, twister grib, 30T oval front 
  • Niner handlebar 
  • Carbon seatpost
  • Selle anantomica 
  • Esigrips 
  • XX1 Crank 
  • Flats Hope
Tasker:
  • Ortlieb Seatbag
  • Revelate Framebag Wide 
  • Deuter Pace 26L Snow 
  • Feedbags 
  • Toptupe bag, Geak, modify kort 
  • Velo Orange XL flaskeholder under ramme
Udstyr:
  • Bike pumpe Lezyne HP 
  • Screw for Brakedisc, Stem, Cage, 
  • 2x Spare tube, 
  • Brakepads 
  • Tirepads 
  • Some string, strong
  • Garmin etrex touch or oregon 650
  • SPOT gen2
  • AA lithium  
  • AAA lithiums 
  • Powerbank- 20.000mAh
  • Chain links
  • Chjain Olie
  • Toothbrus for the chain 
  • Toothbrus  and toothpaste 
  • Sunscreen +50 
  • Chamios 
  • Hearphones
  • Speaker 
  • Oukitel telefon 
  • Suunto Traverse 
  • Phonecharger 
  • Gorilla tape på pumpe
  • Fiberfix
  • Gearwire
  • Bugspray
  • 2x waterblader 3L +Nalgene 1,5L 
  • Painkillers Dolol + I-vitamin + magnesium
  • 1. aid div steri strips, compeed
  • wipedowns 
  • Camera Ricoh 
  • Walkingpoles 
  • Multitool lezyne 
  • leatherman mini
  • Zipties 
  • 1200lum lygte (lån batt af Fabian) XL batt 
  • Baglygte, 
  • 2 lange seatosummit stropper, til bæresystem og skulderstrop 
  • Chain links'
Tøj:
  • Odlo Bib
  • Odlo Polo
  • Maloja Baggy
  • Endura Baabaa sok
  • Odlo lang merino sok
  • Alm underbuks
  • Regnjakke
  • Bandana, Odlo
  • Sommer hanske Giro
  • Lange hansker, Hestra
  • Merino baselayer top og lang bund
  • Merino buff
  • Bell hjelm
  • La Sportiva sko
  • Scott solbriller
Sove udstyr:
  • Deuter Stretch sovepose +2
  • Expeed Downmat 5lite
  • QR Helium Bivy
  • Outdoor research inderpose

fredag den 20. januar 2017

Lige om lidt...

Det er ord der hele tiden kører igennem hoved.
Om ca 2½ måned er jeg taget afsted og det er "tid" igen.

Meget er anderledes end sidst, jeg tog "derover" for at cykle, og mange ting er helt det samme.

Mine forberedelser har været helt anderledes denne gang. Nogle ting helt bevidst, andre ting har bare ikke kunne være anderledes.

Min træning har slet ikke været det samme, til gengæld har jeg sat stor fokus på at have hoved mere med. Hvilket helt sikkert kommer til at være en afgørende faktor. Stor tak til Erik.

Men alt i alt, så er er ikke langt igen. Cyklen er blevet samlet, og testet. Udstyrs listen er 95% færdig, og skal bare, som altid, på skrump. Kroppen mangler lidt finish, men sådan er det vel. Hoved er 100% klar på opgaven.

Hvad er status så ?

Jeg er igang med at lave mine egne Topografiske kort, da dem jeg har tilgang til er lige lovlig detaljeret og derfor alt for småt i målestoksforhold.



Jeg mangler stadig at pudse det helt til, og at få tilføjet vandposter, købmænd osv. Men det bliver super hyggeligt at sidde om aften de næste mange uger og lave lækkert.
Jeg skulle gerne slutte på at have 4-5 stk A4 der på dobbelt tryk burde have alle 1200km. Selvklart på vandfast papir.. så det kan klare turen.

Udstyrs listen er krympet en del siden jeg lavede førte udgave i sommers. Men den skal længere ned i vægt. Nogle af de lidt anderledes ting er måske at jeg ikke tager regnbukser med, samt ekstra tøj.
Skulle det ved et tilfælde blive møjvejr, så skulle det være oppe nordpå, og inden jeg kommer dertil kommer jeg forbi flere byer hvor jeg kan købe et par bukser hvis det bliver nødvendigt.
Ud over det har jeg sløjfet min telt ide, og købt mig en bivuak. Det gør selvfølgelig at "kryb" faktoren kommer lidt tættere på, men versionen jeg har fundet er rimelig åndbar og er incl insektnet, så mon ikke det går.

Ny bivy og vandrensning. Bacardi har godkendt det !

Cyklen er blevet samlet, med ny eagle gruppe, 30T oval klinge er på vej, nye 52mm carbon fælge, og er blevet rigtig fed at kører på. Sidste weekend var mig og Peter Krog på tur, og cyklen opførte sig fint hele vejen.


Imorgen står den på at pakke cyklen ned, og sætte op på min rygsæk. Det skal nok blive spændende.
jeg har en go ide om hvordan jeg skal sætte et sammen, og søndag kommer Jacob forbi til en gåtur rundt om Søndersøen. Uden at vide det, er jeg ret sikker på det bliver en hård omgang for ryggen, og formentlig en "aha oplevelse" det gør jeg bliver lidt bedre til at huske min rygtræning.

her til slut, så faldt jeg forleden over et lille 2 min vimeo klip.
Neil Beltchenko satte ny record sidste år og fik derefter lavet dette.. enjoy.

søndag den 27. november 2016

Leason learned

Jep, Leason learned, og nej vi er ikke tilbage på engelsk, men jeg må sige at indlæringskurven blev lidt højere på sidste tur end den plejer.

Turen gik fra Danmark til HellCross i Belgien. Eller nej, Turen gik mod Hellcross, for jeg havde kun sat mig 4 dages cyklen i sigte, så den totale distance på 950km havde jeg en go ide om ikke ville være muligt.

Ideen var fremsprunget i slut september, start oktober, i ved, dengang vi havde sommer midt i efteråret. Og hvor solen var høj og vinden mild.
Men allerede ugen før afgang kunne jeg se at opgaven var en lidt anden en håbet, og tanken om lækre timer i sadlen med massere af overskud så ud til at bort-blive.

Inden afgang havde jeg allerede overvejet at min sove situation så ud til at blive lidt kold, så der var indkøbt ekstra varmt soveposeinderlagen, som lovede helt op til 15 grader ekstra komfort. Det var jeg nu godt med på aldrig ville være muligt, men håbet om at det bare kune give en 3-4 grader ville være toppen.

Min sovepose skal siges er kun normineret til en komfort på 8 grader, men da jeg har et yderst lækkert underlag fra Expeed med en R rate over 4, var jeg sikker på det ikke var langt fra at frost nok skulle gå an.

Sidst var var det min tanke at købe mig en bivvy bag fra Seatosummit som jeg alligevel ville bruge til Arizona, men da alle pengene var gået til en udskiftning af min goe gamle Garmin Oregon300, så blev det ikke til noget.

Heldigvis var jeg så heldig at jeg et par dage inden afgang snakkede med en BP ven og han tilbød jeg kunne låne hans UL Bivvy bag, som både lovede at være åndbar og vandtæt. Herligt.

Mandag gik det så afsted, og jeg skal ikke komme ind på hvilken vej og så videre (Strava link til ruten) Men generelt startede jeg i Odense, cyklede syd på over Bøjden til Als, videre lang Gendarmstien mod Flensborg, videre ned til Rendsburg, krydsede Elben med færge 100km fra Hamborg, sydøst ned til Bremen, videre mod Arnheim, og slutligt ned til Einhoven.





  Turen var hovedsagligt på cykelstier, eller på mindre befærdet veje, som var en del af det tyske "cykel-netværk", men problemet var lidt at de generelt kun har cykelsti i den ene side af vejen, og utroligt nok var 95% af ruten for mit hensyntagen i den venstre side.. Helt fint, for jeg var meget alene på alle stierne, men da de fleste af mine timer i sadlen var mens det var mørkt, blev jeg konstant blændet af de modkørendes højrestillede lygter, samt alle lastbilerne gav deres modvindstryk konstant.

 Bemærk lige de i Holland selvfølgelig ikke har Biler, motorcykler, og knallertere på cykelstien.. men alligevel har 60km zone.. 

Næst skal det siges at man i tyskland har valgt at føre deres cykelstier ligesom deres fortov, i fliser, og for hvergang der er en udkørsel fra et hus eller en vej, kører "fortovet" ned til den, og op igen... det gør byerne møj irreterende at kører i, så under en del dytten valgte jeg at kører ude på vejbanen i alle byerne. Nok meget godt jeg ikke havde mit Danebrog bag på cyklen.







Som sagt tidligere stod det jo på en kold en af slagsen, og de to første nætter som jeg havde udendørs blev også af den friske slags. Første overnatning i en pavilion med læside i, næste nat i et busstoppe sted, nede på fliserne. Og med temperature omkring -2 til -5 er jeg glad for mit liggeunderlag kunne holde kulden fra fliserne ude.
Begge morgener stod jeg op til mere sne end dagen før, fint fint.. hvis det ikke var for solen så smeltede al den fine sne fra grene der så dryppede ned med iskold sjap sne...



Efter godt 600km var det super at komme til Tjeerd's lejlighed i Arnheim, hvor han sågar havde et varmt måltid og et par gode øl klar. En ven af hjertet.
4. dagen blev hurtigt kortet lidt af.  Tanken var egentligt at kører så langt jeg kunne nå, finde et B&B og vente på et pickup af Angus om fredagen.
Men da rygtet pludseligt lød at Angus alligevel skulle til Einhoven og spise aftensmad fredag aften inden han skulle hente mig, tænkte jeg det var bedre bare at nasse sig ind hos Peiter som Angus skulle til, og vente der, og kører med direkte derfra til Belgien og HellCross.



Og så.. HellCross...
Superfed event der ikke er at sammenligne med noget der er set i Danmark. Til eksemple kører man på ruten igennem en campingvogn, hvor der står et band og spiller inde i.

En stor stak folk der alle er der for at fyre den af, og have lidt race, men alle på en super afslappet måde. Hvis en ryter blev stoppet af en der drak sin øl midt på sporet.. so be it.. så måtte han jo vente, og måske få lov at drikke med imens.
Da det er en Cross event som er tiltænkt Singelspeed, så er de fleste også uden gear. Grundet min lidt lange tur derned havde jeg dog stadig gear på under løbet, men ingen problemer i det.
I den store Bikepile der blev lavet til Finalen blev en Speziliced Cruz Carbon geared crosser også begravet under en halv meter sand.. den kan umuligt have kørt specielt godt.

En stor tak til Angus for at sparke mig i retningen af Belgien, det bliver ikke sidste gang !!!
Og så en stak billeder jeg har stjålet diverse steder på nettet, da jeg ikke var ædru nok til selv at håndtere et kamera. Jeg vil lade billederne fortælle hvad der menes med Unik event





 Find mig og angus






mandag den 24. oktober 2016

#prep4AZT750

Jepsen.

Den er god nok, jeg er tilbage. Og du tager ikke fejl.. vi er tilbage på vant grund med dansk.

Jeg syntes jo egentligt det var en god ide at skifte det hele ud til engelsk, da det ville give mig en større mulighed for andre at læse med, men kunne også hurtigt se at det var ikke "bare lige" at skrive mere, og det tog mere energi at få sat sig i stolen og skrive lidt.
Sidst, så er hele bloggen jo også mest for migselv... og jeg er rimelig ok med at læse dansk ;)

Men, tiden går klokken slår.

Der er sket lidt småting siden sidst, Mit tanke om at komme afsted på en fin Scott cykel er desvære gået i vasken, da Scott sports ikke ville være med på ideen, og Sanne var ikke helt frisk på ideen om at købe en 62.000 kr cykel :D

Så Den goe gamle Krampus er i spil igen. Det passer mig faktisk også fint. Jeg ved cyklen passer mig, jeg ved hvordan den opfører sig, og jeg ved jeg kan stole på den.
Så nu bliver den bygget op helt fra ny.

Helt nøgen Krampus

Den går til maleren og for nye hjul samt ny gear gruppe.. mere om det når jeg kan vise billeder af en færdig cykel.
Dog skal jeg se og få assen med mig, da jeg gerne skal have en masse kilometer på den snart, samt have leget med at pakke den på ryggen.

Uha den bliver fin !

Jeg har allerede en god ide om hvordan den skal sidde, hvor meget der skal skilles ad, og hvordan jeg for bare lidt komfort ud af at have den på. Men det bliver sjovt at komme ud og gå lidt med den og få testet det hele

Min pak liste er også begyndt at tage form. Der er altid rettelser til sådanne lister, og man kan altid optimere, men aspekter som hensigt med løbet, økonomi, komfort, tryghed og behov varierer fra gang til gang jeg er afsted.

Pt. har jeg sat min lid til at det ikke ser ud til tæve regn, så det helt vilde regntøj kommer ikke med.
Mit håb er også at det ikke bliver pivkoldt om natten så det er også den lidt varme pose der er på listen.
Heldighvis siger rygtet at man oftes oplever det "hårde" vejr sidst på turen, og ca 1/3 før slut går ruten nær Payson som skulle give mulighed for at opjustere på eventuelle fejl.
Tour divide erfaringerne er i høj kurs og hele ideen med at udskyde nogle af de vigtigere beslutninger om udstyr er både rar og skræmmende.
Rar fordi det så ikke er en bekymring om hvilken version osv, skræmmende fordi man kan føle sig lidt i herrens magt. Men om noget har jeg lært at det altid er som man ikke tænkte det skulle være.

For tiden er træningen gået godt igang, og jeg kan mærke kroppen blive mere og mere klar.
Der løbes trapper, kører CX med butikken, og cykles på arbejde for tiden. Der skal helt sikkert opjusteres på mængden, men jeg ved også at det er vigtigt at have sig selv med hele vejen, så jeg er sikker på det nok skal gå.

Uh ja.. og denne gang er jeg gået med på lidt styrketræning. Det var klart noget jeg ikke fik lavet nok af sidst, og jeg håber på at den lille smule jeg laver er nok til bare at fjerne lidt af kroppens stress under turen. Jeg er gået oldschool, så det er kropshævere, armstrækkere og maverullere... Ingen fancy crossfit/fitnesswellbe/løbpårulletæppe her.

Ellers går turen om 2 uger mod Belgien til GOGO Hellcross (fest og farver cykelevent) hvor jeg har valgt at cykle derned så jeg kan få testet kroppen lidt.
Der er ca 950km derned, med start fra Odense over Als via Bremen og slut lige nord for Lille. Jeg her et spinkelt håb om rimeligt vejr, så jeg kan begrænse mit grej på cyklen. En del skal der trods alt cykles, mellem 200 og 250km om dagen, så helt på den lade kan vi ikke være.

Det bliver en fest:

og bare rolig.. kører hjem i bilen med Angus.. ellers kan vi jo ikke få øl nok med hjem !

For nu må det være det..
Jeg vil skrive igen når jeg er vel hjemme fra Hellcross, der burde Krampus også være færdig, samt mine egen produktion af topografiske kort til turen være igang....

Skriv endelig med spørgsmål enten her på bloggen eller på facebook. !

fredag den 2. september 2016

So it begins

Yep. Its time Time to get my ass in gear and get ready. Tho its still a good 7 months out, the time will surely disappear way to fast. 7. of April is the departure date for next years Arizona trail race, and I'll be there to attempt the 750 mile version. So, how do we get to the point where we are ready for an adventure like this ? Well, a lot of training, Running, biking and on top of that a lot of planning. Training isn't that difficult, but its been a looong time since i have been in any way of shape like i hope to be in. After i broke my collarbone last September, I had a 4 month period with zero training. And knowing i needed to train for Italy Divide i tried my best to get some kilometers on the clock.. but each time i tried to get up.. my body threw me back via sickness of some kind. Might have been, to do an attempt to train to much to fast, but the result ended up in a Italy ride with very little training. And looking at my page of training sessions for this year, the only thing that sticks out is Italy divide.

So.. now that my vacation is over, Its time.
And to help me out... i got my new Watch, the Suunto Spartan Ultra. And OMG its nice. Still missing some functions, but that should all be in the next software update in late September. And, whats the plan then ? Well.. I gotta get some training done, aaaaaand i better loose some weight also (i'm over 90 kg atm :| ), but i'm damn sure that if i go full out on both from day one, i'll loose my head, and might just go nuts. So for now, its riding the bike to work each day, so thats 28km per workday. Then 2-3 days a week with a little running. Not much in the beginning, but that will get better. Then when the body is adjusted a bit, i'll start my stair running again, and also add on a backpack for my normal running. And every 2. weekend i'll go for an extra long bike ride, mainly the whole day with a 150+ km on the counter. Later the bike will be packed with the main stuff i'm bringing to Arizona.
Oh.. yea.. and what bike.. Well atm i'm not sure. I'm really hoping to get my hands on the new Scott Spark 700 Plus Tuned. I tried it this summer in the alps, on trails that looked a bit like what i can see from the AZT videos, and the bike was really comfy, light, and fast.


If that isn't happening, then its back to the good old Krampy, that I will upgrade with a Eagle group to get a super low gear, and maybe a Lauf fork for some extra comfort on the downhill sections. Two very different bikes, but i'm confident both can get me to Utah. Time will show, but the whole gear and info search has begun, and its really nice to be back both on the bike, but also behind the computer looking for the right solutions for the job in hand. Running shoes are calling... Cya ;) oh... yea.. a new AZT youtube video came out... thx to Jan for linking me.