Datid - vejen hertil

Det er jo egentligt bare derudaf, men for at helt være med på hvorfor jeg er så super spændt, tøvs jeg , det måske var på plads at fortælle lidt om hvordan jeg er kommet hertil.

Det er egentligt ret simpelt.

Jan Malling kom til mig i efteråret 2011, og spurgte om jeg var frisk på en længere tur igennem tyskland.
På det tidspunkt gik jeg med tanker om diverse polske etapeløb eller måske at tage til trans alpe.
Grundet den noget høje pris for de andre løb, syntes jeg med det samme det var super spændende at være på farten uden egentligt at skulle tænke på andet end at spise noget foder, drikke lidt vand, holde gang i pedalerne, og få lidt søvn i ny og næ.

Løbet han snakkede om, som i nok allerede har luret var/er Grenzesteins Trophy, et løb der har kørt en del år nu, men er begyndt at vokse mere og mere i deltager antal.
Selve løbet går fra Travemunde og ned gennem tyskland, følgene "die Grüne belt" (mit tyske er superskidt), eller som andre kender det.. den gamle stats-grænse mellem øst og vest.
Ca 1250km og 18.000hm, en fin distance, hvor ca 1/3 er på de berømte Panzer-beton plader, som flere af jer kender fra Brocken.

Ideen i løbet, er faktisk... at det ikke er et løb.
Der er ingen stor velkomst ved mål, ingen medaljer eller præmier.... hele konceptet er at det er et trophy, en oplevelse, et eventyr...

Dengang tog det mig næsten 1 uge at give ham et 100% ja... godt man ikke er spontan

I starten var det meget langt ud i fremtiden, men tiden gik stærkt og alle vores goe intentioner om at kører lidt trænings ture i sverige med overnattelse, ture i nordsjælland med fuld pikpak osv.. blev aldrig til noget.

Jeg brugte min tid på at bygge en Butik op med Milton, Samtidigt mente Sanne vi skulle gå fra fire til fem. så min mængde af træning lå på et meget lille sted. Faktisk var den eneste rimelige udfordring jeg nåede at  bruge tid på, en solo billet på H12.

Imens vi planlage hvad vi nu kunne, uden egentligt at have prøvet noget lignende og kun havde mulighed for at læse os til lidt erfaringer, viste Jan mig en Teaser til Tour Divide... Filmen Ride the Divide...

Her er Traileren til den:

Selve GST blev kort fortalt en fed oplevelse der sluttede alt for hurtigt.

Vi, mig og Jan, havde en ganske fin rytme, med ca 150-165km om dagen og hyggede os meget med udfordringen. Dog måtte vi udgå efter blot 550km.
Jeg kommer til at skrive et større indlæg senere om vores tur oplevelser og erfaringer.

Efter at være kommet hjem fra GST og en overstået ferie, fandt jeg selv filmen, Ride the Divide, og så den de første 5-8 gange.
Det stod rimeligt hurtigt klar, og jeg plantede et frø... Fik fortalt fruen at jeg havde fået en ide  til sommeren 2014.

Et par uger med lidt press, var hun moden og jeg fik plukket mit "OK, så tag da afsted",

dog er jeg ret sikker på hun stadig ikke heeelt er tilfreds med situationen.

Forståeligt nok egentligt. Det bliver hverken billigt, eller let. Hun kommer til at stå som græsenke i ca. 1 mdr, dog har vi jo de store tøser der gerne hjælper lidt til.
Aftalen er dog også blevet til vi finder ud af noget med at de kommer over til mål-linien og vi så drager videre på lidt ferie inden vi tager hjem over dammen.

Lige siden jeg kom hjem, har jeg gået med en mavefornemmelse af at ville afsted igen på GST, og da jeg nu havde fået mit OK til TD (Tour Divide), så blev det endnu mere klart at jeg blev nød til at gennemføre et løb som GST for at være bare lidt klar til TD.

Ergo.. GST 2013 er en realitet, dog uden den kære Jan Malling, der har tøset ud...... Tror han søger oplevelser af samme grad bare med lidt mere spor ind vi havde i Tyskland. (turen er mest grus, asfalt og panserplader, dog med fine singeltrack i ny og næ)

Dog har jeg været så heldig at få en SUPERMAKKER istedet... så det skal nok blive fedt.
BoS har indviljet på at holde mig ud i de 7-8 dage det nu må tage.

Mere om Kommende og sidste års GST senere...