Det er stik ordene for de sidste ugers tid, hvor man ikke kan sige andet en nuj.. det går stærkt for tiden.
Flere af dem hænger jo nok sammen, og alt ialt hænger det hele vel sammen, men alligevel, så deler jeg dem lidt op. Det bliver jo nok en lidt længere læsning, men hvad.. så la vær hvis du ikke lyster ;)
Sommeren er landet, og skoven har ikke været så tør som den lige har været, NUJ det er godt derude. Bøgen er sprunget ud, og hvert eneste gange man er udenfor, dufter det FANTASTISKS, og lysten til at smide sig på sadlen er kun stigende.
Kramper... Nej tak, ellers tak
Årets H12 blev overstået i foregående weekend, og man kan jo kun tage kasketten af og sige job-well-done til Hustlerne. Superfed dag med et fedt setup.
Dagen stod for mig jo egentligt på en Solotur, og planen lød på 13 omgange, og helt op mod 15 hvis vi vitterligt havde ramt den lige i skabet.
Det skulle vise sig at blive en lidt anden plan vi kørte efter.
De to dage optil havde været meget hektiske i butikken, der skulle pakkes ned, fyldes trailer, klargøres kundecykler til weekenden, hentes stumper hist og pist. Så der var meget lidt ro og overblik over dagene. Det gav så den ekstra bonus at jeg ikke kunne sove om natten, så det sammenlagt med at jeg fredag havde supertravlt og fik en helt dag til at gå på en gang havre om morgnen, et par kopper kaffe, to tyvstjålet frikadeller fra hustler menuen, og en pandekage med kylling, hjælp slet ikke.
Selve dagen startede så supertidligt (kl 5.30) og nåede kun lige at dunke lidt havregryn ned, og så ellers afsted. På pladsen deroppe gik tiden med at stresse over at maven ikke ville af med de fornødenheder den nu plejer... arghhh...
Samtidigt havde jeg fået tilsjusket mig et nyt Sram XX1 drejegreb, da der er problemer med nogle få af de første. De var så noget sram ville hjælpe mig med oppe på pladsen, men nuj de gav sig god tid til alt andet...
Med en mave der knapt var kommet igang, startede jeg min solotur i fint roligt tempo. Mig og Malling havde indfundet os i den heeeelt bagerste afdeling af starten, så vi ikke blev revet med.
En kunde fra butikken, Jens, lagde sig hurtigt på hjul og de tre første omgange gik fint.
Jeg ville egentligt have rullet en mere inden min kopkaffestopnr1, men Jan syntes det var tid, så jeg smuttede med ind...
Der blev fyldt lidt vand i tasken, og fundet et par marcipanbrød frem.
Efter at have været af cyklen i 10 min. kunne jeg godt mærke der var noget galt. Det hele knugede sig sammen i maven og maven føltes hård og modstridig.
Da jeg kommer på sporet igen, er jeg kommet væk fra Jens og Malling, og jeg triller roligt rundt derude.
Hver gang jeg forsøger at drikke lidt vand går der ca 1-3 min før jeg for opkastfornemmelse og må slække lidt på tempoet for at holde kroppen lidt i ro.
Lidt forsøg på at få en halv hollybar ned, giver samme resultat, maven vil intet have... bare ro... og det er det eneste jeg ikke kan give den på en dag man gerne skulle kører 150+ km på et rimeligt hårdt men fedt spor, i ca 20 graders varme.
Efter omgang 6 prøver jeg at give maven en chance til.
Mine ben er begyndt at hugge lidt i kramper fra tid til anden, og tanken om at få maven igang, gav håb om at ville hjælpe lidt på kramperne.
Lidt fodder og kroppen vil stadig intet..... A'ets spæde stemme over højtalerne der snakkede om massage fik mig dog op, og haltende med to stk krampe-stænger fandt jeg en massage briks.
FEDT.. jeg kom derfra ca 10 min senere, og kunne lave vejrmøller hvis det skulle være.. Perfekt tænkte jeg.. spiste lidt mere af min egne medbragte paste-pesto....
op på cyklen... og 500m senere ved stenbroen... Så var kramperne tilbage.. øv...
Jeg trillede omgangen færdig i rimeligt tempo, uden at provokere benene for meget, og valgt at stoppe mit H12-årgang 2013 på 7 omgange
Efter lidt dumme bemærkninger fra alle de andre indfandt jeg mig i Baren, hvor jeg så mener jeg vandt klart.....
Hvad så nu.. tja... Jeg har spurgt mig så meget omkring som jeg kunne, og min erfaring må nu være at kramper kan komme af mange årsager.
En kunne være vand... jeg er lidt i tvivl, jeg følte mig ikke dehydreret, og tanken om at drikke efter tørst lyder ikke dum.
En anden ide om mineraler osv er heller ikke helt slået væk, og jeg er nu igang med at spise diverse ekstra, for at være på den sikre side til GST.
Næst er selvfølgelig overanstrengelse, musklernes måde at sige "hold lige op" og dertil er der jo bare at komme på cyklen... afsted med mig...
Knirken... Uha.. ja..
Cyklen er jo som sådan samlet, XX1, Project 321 hjul, USE Luftdæmpet sadelpind, Answer 20/20 styr, ESI Extra Chunky... Det hele hænger sammen... og er i-så-åh... Og så alligevel.
Om det er en krankboks der skal strammes (tror jeg ikke for det forsøgte jeg i forgårs), eller om noget sidder på tværs ved jeg ikke... men min kære gamle Gary Fisher Superfly ramme, der allerede er lappet 1 gang, knirken som helved.... pt nede fra krankboksen, og lidt fra headset... men lyde kan vandre utroligt meget i en carbon ramme, så det er umuligt at vide.
pt. kan jeg tage det hele fra hinanden og smøre efter, og håbe.. dog tror jeg bare det er at slå korsets tegn og håbe den holder igennem Tyskland...
Der skulle jo gerne noget TI på til efteråret.....
Farout... jepsen.. dem du ved nok...
Min tid i 29erShoppen er fra om ca. 1 månede sat på deltid, og det er både fedt og super pressende.
At have 20timers arbejdsuge er jo lige i skabet når man samtidigt prøver at få tid til Familien, cykling, bloggen osv.. Men man skulle jo ikke tro det, men Chefen har utroligt nok også sat mig ned i løn.. så der er jo også lidt budget der skal overholdes.
Det er så her FarOut kommer ind. Jeg har allerede nu været ude med de første 5-6 hold, og har været to gange med jakob i Blekinge... Helt super, og så håber jeg det lukker de sultne munde derhjemme lidt :)
Movescount link til min tur i blekinge
Selve arbejdet står i at køre små hold på 8-13 stk nybegyndere til let øvet rundt i skoven. Forklare lidt om teknikker og muligheder på MTBen. Det passer mig helt fint, og det gir en masse timer i sadlen, selv om tempoet ikke altid er sveddryppende.
WILSON er landet.....
Ja deeeeet lyder lidt wierd, men faktisk er den go nok.
Jeg var inde og hente min nye bedste ven forleden, Wilson...
Det har jeg valgt at døbe ham, da han vil være den der skal høre på alle mine elendigheder, opture, nedture og dårlige vittigheder, på turen igennem Tyskland og selvfølgelig.. ned igennem Staterne næste år.
I har måske luret den, Jeg snakker om den nye Gopro3 Black edition.
Playground Gear, har valgt at lege lidt med, og hjulpet mig med at erhverve et kamera til min tur, samt lidt tilbehør.
Det bliver helt super, og jeg er kun lige kommet igang med at bruge kameraet, men et stort sd kort og en AA-batteri pakke er bestilt og burde lande i næste uge.. det bliver super.
Flere af jer kender jo nok Gopro, men til jer der ikke helt er med, er det et lille kompact kamera der optager i full HD, endda i 4k (ny vild standard) og som ikke fylder noget og er nemt at sætte fast på cyklen, hjelmen, ja hvor man nu lige lyster.
Bemærk det allerede sidder på cyklen på billedet længere oppe, da det blev testet på min 2 dages tur med Farout i Blekinge.
Alt det gør klart at mange af mine indlæg for fremtiden vil indholde flere video indslag, og så må vi jo se om jeg kan finde ud af det :D
Derudover har jeg også erhvervet mig et andet stykke legetøj. En Teasi One...
En garmin plagiat der bare er lidt bedre i opløsning, skærmstørrelse, kortinfo, pris... tja... det er ikke så skidt endag...
Jeg har også kun nået og lege med det i ca 2 uger, så erfaringen er ikke helt gennemført endnu, men det tegner dælme godt. og med en pris omkring de 2000,- vejl. er vi langt fra garmins priser.
Men, men, men... Angst, solo, gåsehud.... er også med på listen.. af en god årsag
Selvom jeg allerede har skrevet om solo, så er jeg jo ikke udenom at næste års tur også står for en ordentligt syg omgang solo..... so be it.. der er lang tid til... og dog.
Min kære ven, Bo Skakke, har desværre valgt at hoppe fra på turen igennem Tyskland, med alle de dertil hørende carrywurst, weissbeer, milkcaffee und so weiter....
Det er klart noget der virkeligt rykker på lidt planer, da min tanke om at Tyskland skulle være en testbane for lidt udstyr og pakning.
Så er det også blevet til en tur hvor Wilson skal stå for første rigtige test. At skulle være alene i den uge burde egentligt ikke være noget problem, når nu man har planer om at kører i 25-30 dage næste år alene. meeeeeeeen...
Mit tyske er simpelthen så skidt at jeg har meget svært ved at komme ordentligt i snak med en tysker, som vanligt er ligeså ringe til engelsk...
På Divide har jeg dog mulighed for at snakke med de folk jeg møder på min vej... her kunne jeg se ud til at skulle snakke med migselv i alle dage.... arghh...
Men hva.. det går jo nok...
Det giver ihvertfaldet lidt mere gåsehud over starten om snart 1 måned... og det jo ikke så skidt endog.
Det rykker dog også lidt i min første tanke om at cykle hjemmefra lørdag og cykle til starten mandag morgen.
Da Christoffer skal være med i Lemans igen iår, ville jeg nok blive hjemme og se hans løb og håber selvfølgelig det bedste for ham.... og så tage afsted søndag eftermiddag.
Vi for se, der er stadig noget tid endnu, så der kan laves om på planerne mange gange.
Nå.. jeg tror vi nåede igennem for nu. Der vil med sikkerhed ikke gå lige så langt til næste gang du hører fra mig, og formentligt vil jeg forsøge mig med lidt videoblog...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar