Knald i låget

5 uger.... 5 små uger... det er hvor kort tid der er igen før turen mod lufthavnen står for døren.

5 uger kan godt være længe, er man 6 år og venter på juleaften er 5 timer lang tid.. står man i køen i fakta er 5min lang tid.. men for mig.. er 5 uger URIMELIGT kort tid.

Mange ting skulle gerne falde på plads nu, mange ting burde være klar, mange ting skal afsluttes inden man tager afsted...

Heldigvis er rigtigt mange af mine ting klar. Hoved er klart, cyklen skal bare friskes op, og så er den klar. 90% af udstyret er klart, og de sidste ting falder på plads i den uge der kommer nu, så det er nok slet ikke så skidt endda.

Måske er det bare udsigten til at, nu er startlinien inde for rækkevide. Det virker mærkeligt at det er så snart, og er så stor en ting som folk hele tiden siger til mig.
Jeg har selv, godt eller skidt, slået det lidt ned, med at det jo bare er en cykeltur. En periode hvor pedalerne bare skal holdes igang. Og så langt er der jo ikke.

Men.. det er der jo. Og hele fokus lige pt er på at jeg ikke sætter for store "mål" for migselv. Jeg vil supergerne klare den på de 25 dage. Men, hvorfor ? 26 er da ligeså godt et tal... eller 22 for den sags skyld. Fokus skal hen på at jeg skal derned, og have en fed oplevelse.

At skulle holde hoved koldt og kun kikke på den dag man er igang med, bliver nok også en ting der skal huskes. Hvis jeg starter i Banff med en 4500km nedtælling, så bliver jeg sku nok aldrig færdig, så det er med at klippe det hele op i spiselige bider.

Stort mål for migselv er faktisk at holde igen de første 4-6 dage. Det forlyder at det er her der er mange der falder fra. At man blæser derudaf og brænder for meget krudt. Og det bliver nok svært, men jeg ved jo at jeg skal dykke i før at jeg kommer op i den "rytme" der skal til for at komme hele vejen. Om jeg så er 4 dage eller 10 dage om at finde den rytme, bliver lidt spændende.

Når det så er sagt, ved jeg jo at der allerede de første to dage er press på. Byerne ligger simpelthen således at hvis man ikke hiver en del kilometer på kontoen den første dag, står den formentligt på camping i grizzly country på dag 2. .. og for at være ærlig.... jeg er ikke helt pjattet med de der store sorte og grå sataner man kan møde de første uger.

Ham her blev set for 1 uge siden, ved ruten.

Vi for se. Er der godt vejr og ok ben, så kommer det jo nok naturligt... og modsat, er der skidt vejr og øv bøv, så kommer det jo lige så naturligt at jeg ikke når det. Der kommer jo ingen og hjælper, så som Bjarne siger "Vi kører med det vi har".

Så som alle spørger mig for tiden.. "Er du klar?", "Er formen perfekt?", "benern klar?"
Det korte svar, Næ, egentligt ikke.

Men er jeg klar til at kører fra Canada til Mexico.. Ja for DÆLEN.... MEGET..

Hvordan det så hænger sammen er nok noget med at jeg ikke føler mig helt i topform, og med rette. For jeg har heller ingen ide haft om at står 110% klar klar, men glinsende lægge i Banff. Benern er klar nok. De er blevet glade for at kører opaf. jeg har fundet mig godt tilpas med at kører på en tung cykel. Og bøjlerne er min favorit position lige pt.

ok, så klar er jeg ikke....

Hoved tilgengæld... JEG ER MAXKLAR. Nogle småting der selvfølgelig skal lures. Kommer højderne til at være en betydning, hvordan er bakkerne, er der meget mudder/sne. Alt sammen ting jeg ikke kan gøre noget ved alligevel. Så det er bare afsted.

Eneste planer jeg har nu, er at arbejde en masse så der er flere lommepenge bagefter :) løbe nogle ture, og holde mig skadesfri. Cykelturene til arbejdet kommer jeg jo ikke udenom, så lidt kilometer kommer der jo ligemeget hvad.

Jatak

Oh ja... har jeg fortalt om trailmagic ?

Du har garanteret oplevet det i små mængder herhjemme, men der er langt imellem det sker i danmark.

Men ham der stoppede og hjalp med at skrifte slange da du punkteret, eller gav en gel under et løb fordi du var løbet tør, en flink bilist der spurgte om du skulle have et lift osv.

I mit tilfælde er magien allerede begyndt.

Tony som er Canadier, og skal kører ruten selv, (dog 12 dage efter jeg starter) bor i Calgary hvor Henrik og jeg lander.

Vi fandt hinanden en dag på facebook igennem nogle spørgsmål til et billede og vi snakkede lidt sammen over besked/chat funktionen.

Jeps det sner stadig derovre

Inden længe havde vi en aftale, og nu har det grebet om sig.

Tony står simpelthen klar i lufthavnen og henter os mandag meget sent, giver husly indtil onsdag, har informeret den lokale cykelbix om at vi kommer, fruen laver mad til os, han har lånt sig til en pickup truck, så han kan give os et lift de sidste 100km, og han tager en tur med ned af ruten når vi ankommer i Banff....

Det er DÆLME go stil !!!