Den bedre halvdel.... Mød min Kære Kone

Hejsa,

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte mit første indlæg. Men lad mig præsentere mig selv først.

Jeg er Susanne, Casper´s kone. 

Jeg er flere gange blevet opfordret til at skrive om mine oplevelser,  hvad er mine tanker omkring alt det her, som Casper nu er gået i gang med. 

Det første, som mange spørger om er, hvordan har Casper fået lov til at tage af sted i 1 mdr. for at deltage i et cykelløb. Hvordan har han fået dig overtalt til det her? Du kommer jo til at være alenemor i en hel måned. Det får jeg aldrig min kone/kæreste overtalt til.

Tjaaa hvor skal jeg begynde…… Det må jo næsten blive, da Casper første gang kom på denne ide. Jeg tror, at vi skal 3 år tilbage, da han faldt over nogle klip på youtube omkring Greate Divide.
Da MTB verden jo ikke er mig helt fremmed, så jeg dem sammen med ham. 

Hans første ord bagefter var, ”Tænk hvis man kunne tage 1 mdr ud af kalenderen og tage sådan en tur. Jaaaaa, det kunne man jo en gang, før man stiftede familie. Men det er jo altid godt at drømme”. Der gik så ca. 6 mdr. og han begyndte igen, at tale om denne form for MTB løb. 

Her begyndte der nok at forme sig en del tanker i hans hoved. Og en dag kom, så det første spadestik. ”Saaaannne, jeg tænkte, at hvis nu jeg cyklede til Tyskland, så kunne du måske samle mig op der, du ved sådan på vej på sommerferie. Det er jo lige på vejen. Prøv lige engang at se her…. Det er da en oplevelse, at kunne cykel langs den gamle grænse mellem øst og Vesttyskland. Og det er jo ikke sådan er jeg cykler alene, Malling har fået lov og det er kun 1 uge. Hvad synes du om den ide?” 

Jeg gik og tænkte lidt, var sikker på, at det bare var en pludselig indskydelse han havde fået og det ville gå over. 

Der gik en uges tid og Casper, luftede ideen igen. Jeg kunne godt se lyset i hans øjne, det var jo som at se et lille barn juleaften. Puha der er langt, meeeen det er jo ikke mig som skal cykle. Jeg skal bare samle ham op i sydtyskland, så tjooo hvorfor ikke. 

Det var jo 2 store piger vi havde, der sagtens kunne hjælpe mig, med at få pakket til sommerferien.

Denne tur, blev desværre afkortet, da der skete et mindre uheld, så de tog hjem midtvejs. Resten af sommerferien, gik så med følgende….. ”uhhh hvor ville jeg gerne have fortsat. Hvor var det bare en fed tur. Tænk at have samme oplevelse, hvis man skulle krydse USA. Men det får jeg jo nok aldrig lov til, vel Sanne?” Nææææ det tror jeg ikke du skal regne med.

Der var dog ingen tvivl om, at ideen ikke var lagt på hylden endnu. Første skridt var så, at få mig overtalt til at han kunne prøve kræfter med GST igen. Her var jeg nok nem at overtale. For en ting er sikkert, at trods det, jeg igen ville være alene med børnene, og denne gang med en nyfødt. Samtidig  pakke til sommerferien. Så var det at se den stolthed vores piger havde, når de talte om deres far og det han skulle, med til at jeg var nem at overtale. De stod op hver morgen og skulle lige se hvor langt deres far var nået. Det første de spurgte om når de kom hjem fra skole og det sidste inden de gik i seng, var "hvor langt er far nået? Går det godt, er nået så langt som han håbede". der var ingen tvilv om at de synes de havde en mega sej far.

Jeg var dog stadig overbevidst om at USA, det havde han lagt på hylden. Her tog jeg grueligt fejl. Han fik det pænt pakket ind, til at hvis han nu rejste til USA, cyklede gennem USA, så kunne jeg jo kommer over med børnene og vi kunne tage på denne rejse gennem USA, som vi havde drømt om i mange år. 

Jeg drømte, om de her 3 uger, hvor vi skulle kører gennem USA, at jeg lige glemte at jeg skulle være alene mor i 1mdr først. 

Så om jeg var nem at overtale, det tror jeg ikke, det tog trods alt Casper 3 år, at få mig overbevidst om, at det var en god ide. 

Jeg holder dog stadig på min beslutning. Det er en god ide og en oplevelse for livet. 

Vi prøver jo, at opdrage vores børn godt. Vi fortæller dem, at oplevelser ikke kun mens man er ung. Det er noget man skal gøre hele livet. Bare fordi at man bliver gift og får børn, gør ikke at man ikke skal opleve verden, udfordre sig selv. Jeg tror på, at denne oplevelse vi får her, vil vise dem, at man kan det, man sætte sig for. At flytte grænser er en god ting. Man kan mere end man selv går og tror. 

Mange synes, at det er noget af en opgave jeg har på taget mig. De er imponeret over, at jeg giver Casper lov til dette. 

Men det er jo ikke noget med at give lov, det er en fælles beslutning og en fælles opgave vi er gået i gang med. Og hvor svært kan det være, at være enlig Mor i 1 mdr. Andre er det jo hver dag på ubestemt tid. Vi har et godt bagland, så mon ikke at det går. 

Dette var så lidt om, hvordan Casper fik mig overtalt. Det er dog ikke hverdag, at jeg stadig synes det er en god ide. Meeen for det meste, så er jeg med på den. Og en ting er sikkert, jeg kommer til at savne ham ufatteligt meget, men jeg har dog familien her hjemme. 

Jeg håber også, at han godt ved, at jeg er stolt over ham. Og glæder mig til at skulle følge ham gennem USA.